Odense Musikudvalgs Åbne Rådgivning i Kulturkontakten

Odense Musikudvalgs Åbne Rådgivning i Kulturkontakten

Studenterhus Odense, Farvergården 7, 5000 Odense C Directions

Thu Dec 10 2026 15:00

Mød Odense Musikudvalg på udvalgte torsdage i 2026 i Kulturkontakten.

Her kan du sammen med to medlemmer af det nye musikudvalg gå i dybden med dit musikprojekt og få musikfaglig sparring og rådgivning om alt fra budgetlægning, fundraising, professionalisering, relevante samarbejdspartnere og videreudvikling af koncepter.

Musikudvalget vil vejlede dig i at udfolde dine idéer og planer på skrift og - ikke mindst - i et grundigt budget, så du er godt rustet til at søge alle relevante støttemuligheder - lige fra Odense Kommunes og Statens Kunstfonds puljer til diverse musikorganisationer, private fonde og sponsorer.

✎ Er du ny ansøger, så vil Musikudvalgets medlemmer guide dig gennem Musikpuljens ansøgningsformular og budgetskema.

✎ Har du lige søgt Musikpuljen, så kan du uddybe din ansøgning og svare på de eventuelle spørgsmål, som Musikudvalget har.

✎ Har du allerede fået tilskud fra Musikpuljen, men har brug for yderligere finansiering, så vil Musikudvalgets medlemmer gennemgå andre muligheder for finansiering med dig og sætte dig i forbindelse med oplagte samarbejdspartnere, sponsorer eller lignende.

Musikudvalget holder åben rådgivning i Kulturkontakten (i Studenterhus Odenses bar) følgende torsdage i 2026:

☞ 5. marts kl. 15-17

☞ 28. maj kl. 15-17

☞ 6. august kl. 15-17

☞ 1. oktober kl. 15-17

☞ 10. december kl. 15-17

Vi glæder os til at høre dine idéer.

Læs mere om Odense Musikudvalg her:

https://www.odense.dk/odensemusikudvalg

Læs mere om Kulturkontakten her: www.odense.dk/kulturkontakten