Loco 25 years Celebration
KLEIN, Wagnersvej 19, 2450 København Directions
Sat Nov 21 2026 19:00
Jazz Club Loco har i år eksisteret i 25 år. Fra de første år på Christianshavn i Sofies Kælder, totalarrangementer i Stengade 30, albumudgivelser med bl.a. Bugpowder, Babakarej, Kirsten Ketsjer, Slutspurt m.fl., høj søgang med M/S Stubnitz i Københavns Havn, ’røde nætter’ i Husets Teater på Halmtorvet, Musketer Festival, Wray Club i Strandgade, Morphology i Dansehallerne – og senest foreningens nye revir i Sydhavnen med Klein, Dansepavillonen og Østre Kapel på Vestre Kirkegård.
Vi samles denne aften ikke kun for at markere tiden, der er gået, men også for at kigge frem. Vi har sammensat et program, der indrammer noget af ånden fra Loco, hvor det løsslupne og det normbrydende filtres sammen i kærlig forening.
Tak til Københavns Kommunes Musikudvalg, Statens Kunstfond og JazzDanmark for støtten – og til KLEIN for at lægge hus til og bare generelt være så cool og åbensindede.
Visualizer: Bert van Veldhuizen
Vi præsenterer aftenens optrædende kunstnere drypvis i den kommende tid.